Jeg tilbyder online terapi – enten som et rent onlineforløb eller som et forløb, hvor vi kombinerer samtaler i min klinik med online sessioner. Online terapi giver en fleksibel ramme, som blandt andet kan spare dig for transporttid. I mine onlineforløb har jeg også mulighed for at tilbyde lidt mere fleksible samtaletidspunkter uden for normal arbejdstid.
Jeg anvender en krypteret platform, der gør det sikkert og trygt at have fortrolige samtaler. Når vi har lavet en aftale, sender jeg dig et link til mit personlige online samtalerum. Det eneste, du behøver, er en stabil internetforbindelse. Det kan være en fordel, at du finder et roligt sted at sidde, hvor du ikke bliver forstyrret.
Jeg har mange års erfaring med online terapi. Kontakt mig gerne, hvis du ønsker at høre mere.